Announcement in danish/ contact Brian Børsting, if you need it in English.
Pressemeddelelse – Årsrapport for perioden 1. oktober 2009 – 30. september 2010
Aalborg, 1. februar 2011
PWT Group tilbage på vækstsporet
Polaris-ejede PWT Group, der blandt andet står bag de to herretøjskæder Tøjeksperten og Wagner, er kommet styrket ud af regnskabsåret 2009/2010.
PWT Group har i regnskabsåret 2009/10 haft fokus på tilpasning af organisationen til markedsforholdene og strømlining af butiks-porteføljen. Indsatsen har båret frugt og de væsentligste elementer i koncernens restrukturering er nu gennemført. Tilpasningen har naturligt medført en nedgang i omsætningen, mens indtjeningen er væsentligt forbedret. Udviklingen er i overensstemmelse med forventningerne.
• Omsætningen i 2009/10 blev 817 mio. kr., mens bruttoresultatet steg 10% til 260 mio. kr.
• Koncernens driftsresultat (EBITDA) i 2009/10 steg 148% til 77 mio. kr., svarende til 9,4% af omsætningen.
Resultatet er tilfredsstillende under de givne markedsvilkår og på niveau med ledelsens forventninger.
”Den betydelige fremgang i vores resultat skyldes, at vi har nedbragt vores faste omkostninger samtidig med, at vi er lykkedes med at skabe en stærkere position i markedet for vores brands og detailkæder. Dermed har vi både i koncernens grossistdel og i detailleddet opnået en væsentlig forbedring af indtjeningen,” siger adm. direktør Ole Koch, PWT Group.
Udover over at eje og drive de to herretøjskæder Tøjeksperten og Wagner, sælger PWT Group også sine egne mærker gennem flere end 700 andre butikker i 15 lande.
Der er i 2009/10 gennemført en trimning af koncernens to herretøjskæder med blandt andet afvikling af enkelte urentable butikker. I løbet af året er otte butikker nedlagt, mens der inklusive franchise er åbnet 16 nye butikker, således at nettotilgangen har været otte butikker. Desuden er kædernes styring af butikkerne blevet optimeret, ligesom håndtering af indkøb og logistik er forbedret.
”Vi begynder nu for alvor at udnytte de fordele, der er ved at drive en kapitalkæde blandt andet i form af effektive fælles systemer, så driften til stadighed optimeres. Vi har indført en skarpere styring af kampagner og udsalg i vores kæder, så vi tiltrækker flest mulige kunder til vores butikker samtidig med, at vi opnår en fornuftigt indtjening på hver enkelt vare, vi sælger,” siger Ole Koch.
”Vores kæder har naturligvis kunnet mærke krisen i sidste regnskabsår, og vi opererer fortsat i et noget afdæmpet marked med en skarp konkurrencesituation. Her er det glædeligt, at vi på tværs af hele PWT-koncernen i starten af dette regnskabsår oplever vækst og vinder markedsandele. Vi har nu en velsmurt og trimmet organisation, som evner at vokse hurtigere end markedet – det giver os et godt udgangspunkt for vores videre vækst,” siger Ole Koch.
18 Wagner-butikker købt i Norge
For den kommende regnskabsperiode forventer PWT Group at forbedre sin indtjening yderligere gennem forsat optimering af drift, vækst i omsætning og øget indtjening på nyetablerede butikker. I januar 2011 indgik PWT Group aftale om at købe 18 Wagner-butikker i Norge. Dermed er PWT nu etableret i Norge med egne butikker, hvor man hidtil kun var repræsenteret via franchise, og har netto sikret en øget omsætning i størrelsesordenen 80-85 mio. kr. Det er ledelsens forventning, at disse norske butikker allerede i indeværende regnskabsår vil bidrage positivt til koncernens resultat.
PWT forventer for regnskabsåret 2010/2011 at realisere et EBITDA i niveauet 90-100 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 0-10 mio. kr.
Hovedtal (koncernen)
| Mio. Kr. |
2009/10 |
2008/09 |
2007/08 |
|
(12 mdr.) |
(12 mdr.) |
(12 mdr.) |
| Resultatopgørelse |
|
|
|
| Nettoomsætning |
817 |
872 |
571 |
| Bruttoresultat |
260 |
236 |
131 |
| EBITDA |
77 |
31 |
22 |
| Finalsielle poster, netto |
-30 |
-42 |
-27 |
| Årets resultat |
-17 |
-70 |
-36 |
|
|
|
|
| Balance |
|
|
|
| Balancesum |
1.153 |
1.179 |
1.293 |
| Egenkapital |
471 |
394 |
480 |
|
|
|
|
| Medarbejdere |
|
|
|
| Gennemsnitlig antal heltidsansatte medarbejdere |
539 |
568 |
623 |
Årsrapport 2009/2010 for PWT Holding A/S vedlægges
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Ole Koch, PWT GROUP
Fakta om PWT Group, Tøjeksperten, Wagner og Texman
PWT GROUP er en af NORDENs førende herretøjsvirksomheder og ejer de to detailkæder Tøjeksperten og Wagner med tilsammen ca. 170 butikker i Danmark, Norge og Færøerne. Detailkæderne sælger kvalitetstøj til modebevidste mænd i alle aldre, bl.a. en række af selskabets egne brands.
Tøjeksperten er Danmarks største herretøjskæde med 94 butikker fordelt over hele landet. Wagner herretøjskæden består af 57 butikker i Danmark og 21 i Norge.
Design, indkøb, salg og markedsføring af Tøjekspertens og Wagners egne brands varetages af PWT GROUP’s engros- og udviklingsselskab, Texman. Selskabets egne brands sælges også gennem flere end 700 andre butikker i 15 lande.
PWT Group ejes 66% af Polaris Private Equity. Blandt de øvrige ejere er selskabets direktion og bestyrelse samt tidligere ejere.